Byens tatovør udvider, og flytter til nye lokaler.
Big Ace Tattoo, ejet og drevet af Andreas Ludvigsen i Ringe i 17 år, flytter til nye og lyse lokaler.
Andreas Ludvigsen har drevet tatoveringspraksis i Ringe i 17 år. Butikken har igennem årene ligget lidt forskellige steder i byen.
Han åbnede i tårnbygningen - Jernbanegade 30 - i maj 2008, og er nu tilbage i Jernbanegade (lidt længere nede af gaden) i Jernbanegade 26.
Gaden er rigtig hyggelig, med masser af liv. Det er helt sikket den perfekte lokation for mig, nu hvor butikken har udvidede åbningstider.
Jeg har levet af at tatovere i 28 år, og jeg har ligget i byen i 17 år, der må være en grund til at vi bliver kaldt byens tatovør. Jeg har oplevet finanskrise og coronanedlukning, men jeg er her stadigvæk.
Andreas Ludvigsen har mange faste kunder, der både er lokale, og kommer fra hele Danmark.
Moden skifter ikke meget, faktisk er der flere og flere der gerne vil tatoveres, især de helt unge ser vi flere og flere af. Jeg har haft svært ved at følge med efterspørgslen da jeg i forvejen har mange faste kunder. Derfor er det en stor lettelse at vi nu er to mand i butikken.
På grund af travlhed har butikken udvidet med en ekstra tatovør – Simon Månegaard – der vil være fast i butikken fra 17. maj, hvor der er officiel åbningsdag og reception.
Simon Månegaard er uddannet dekorationsmaler og multikunstner. Han har tatoveret i 10 år, og var faktisk stoppet med at tatovere. Men Andreas Ludvigsen – der mødte ham ved et tilfælde – fik ham i gang igen.
Både Andreas Ludvigsen og Simon Månegaard er registrerede tatovører, og har taget forskellige lovpligtige kurser. Big Ace Tattoo er underlagt sikkerhedsstyrelsens kontrol og tilsynsordning.
Nye åbningstider og Walk-in.
Butikken har åbent hver dag fra kl. 10:00 til kl. 16:00, der er også åbent om lørdagen. Som noget nyt er der mulighed for at komme fra gaden, helt uden tidsbestilling, og blive tatoveret mandag og lørdag.
Yderlige tidsbestilling foregår online eller ved at møde op i butikken.
Big Ace Tattoo afholder reception og åbent hus lørdag den 17. maj, fra kl. 14:00 til kl. 18:00. Adressen er Jernbanegade 26, 5750 Ringe.